Velkommen hos Damgaard & Enevoldsen

Regnskab og revision er en meget personlig sag. Baseret på tilliden mellem mennesker. Derfor er det vigtigt, at kemien mellem kunde og revisor passer. Helst perfekt.

Du betror den vel nok mest private del af din forretning til et andet menneske. Et menneske, der uvilkårligt vil komme til at sætte sit fingeraftryk på dine regnskaber.

Et fingeraftryk er den mest personlige identifikation af mennesker overhovedet. Der findes ikke to ens i hele verden.

Derfor har vi valgt fingeraftrykket som Damgaard & Enevoldsens specielle kendetegn. For at antyde, at der er liv for enden af vores symbol - blyanten. Farverige mennesker i alle nuancer. Ikke bare en stor grå masse. Men levende individer, der vil tænke og tale din sag.